Bowls består af:
- en måtte på ca. 14 x 2 meter,
- fire sæt af fire bowls,( kugler )
- 1 jack,
- 2 fendere,
- 1 blok - og
- 2 fodmåtter.
Bowls er kugler, der er
tungere i den side, der bærer fabrikantens logo. Herved vil en bowl under løbet kurve mod den tunge side og således kunne ramme jack'en uden at berøre blokken, en tværstillet forhindring på banen.
Bowls
kan spilles med to hold med mellem en og fire
deltagere på hvert hold. Alle spillere får samme antal bowls,
der særkendes på farve, mønster eller mærke.
Hvert hold starter med de første
på på pointlisten, der er lavet ved computerudtrækning.
Det hold, der skal starte, anbringer den lille kugle kaldet
jack vilkårligt på den hvide midterlinie nær banens ende.
Den første
spiller på det begyndende hold spiller sin første
bowl så tæt som muligt til jack'en. Herefter spiller den
første spiller fra det andet hold sin bowl. Første spiller på
første
hold spiller så sin anden bowl og derefter første
spiller fra det andet hold, indtil sidste bowl er spillet.
Herefter spiller første holds anden spiller skiftevis med det andet holds anden spiller på samme måde,
indtil alle spillere har spillet alle deres bowls.
Hermed er runden færdig. Spillerækkefølgen skal holdes under hele spillet.
Fodmåtten anbringes midt på banens forkant og således, at måttens korte
side følger banens korte side. Spilleren skal spille sin bowl med fødderne indenfor fod måttens sidelinier og en fod på fod måtten, da der ellers dømmes fodfejl og den pågældende bowl erklæres
ude og skal fjernes fra banen.
Bowls må aldrig kastes men skal trilles og spilles indenfor de to linier på hver side af fod måtten.
Når en runde er færdig, giver alle de bowls der ikke er ude, og som et hold har
nærmere jack'en end det andet holds
nærmeste bowl, et point hver.
Bowls er ude hvis de triller uden for banen eller ikke når frem over grænsen, den hvide tværstreg før jack'en.
Har bowl'en ramt
blokken eller er den gået i grøften er den ude. Er der dømt fodfejl er den ligeledes ude. Bowls der er ude
skal fjernes fra banen, så snart de ligger stille.
Rammes
jack'en af en bowl men forbliver på banen, fortsætter spillet mod jack'en i dens nye position og point tællingen regnes fra jack'ens endelige placering.
Hvis jack'en spilles ud af banen, placeres den på den hvide prik i den
side den bliver spillet ud.
Bowls, der rammes af andre bowls men forbliver på banen, er i spil. Rammer den spillede bowl jack'en, mærkes den med kridt og forbliver i spil, selvom den ender i grøften.
En spiller
der ønsker at vurdere kuglernes placering før han afgiver sin kugle,
skal lægge denne fra sig inden han passerer grænsen.
Lyder det indviklet? Kom og se hvor enkelt det er….